LINKS

 

Link til Leksands Link til Leksands

 

 

 

 

 

 

 

CLINIC MED MEREDITH MICHAELS BEERBAUM PÅ FLYINGE - SVERIGE - 26/10 - SPONSERET AF LEKSANDS KNÄCKEBRÖD

Det var en stor oplevelse at overvære clinic'en med Meredith Michaels-Beerbaum. Hendes træningsprincipper er meget simple og meget sympatiske. På det indledende spørgsmål om, at hendes ridestil var "amerikansk" eller "tysk", var svaret, at hun kombinerede det bedste fra begge systemer. Hun rider sine heste let og frit på amerikansk vis, men har lært noget om disciplin, skoling og kontrol fra det tyske system.

Meredith indledte clinic'en med at fortælle om sine træningsprincipper og opvarmningsprincipper. Meredith ser det som et problem, at for mange ryttere er alt for optaget af, hvor hesten har hovedet. Det første de gør, når de sætter sig op på hesten, er at tage "dødsgrebet" (death grip) på hesten. Meredith starter sin opvarmning med at ride hesten frem for schenklerne - hun interesserer sig ikke for, hvor den har hovedet. Den skal gå for en blød, let hånd. Hun starter med at få en fornemmelse af, hvordan hesten har det den pågældende dag - er den frisk, træt, rask, vil den kigge - osv..

Meredith fortalte om sine 4 grundprincipper for opvarmningen: frem - tilbage - højre - venstre. Hesten skal kunne gå frem - reagerer for schenklerne, den skal kunne tages tilbage - reagere for den anholdende hjælp, drejes til højre og drejes til venstre. Meredith fortalte rytterne, at de skulle bruge hele ridehuset - øge på langsiderne, sætte sig ned på kortsiderne og holde igen, for så at øge igen på langsiderne. På de mere rutinerede heste kunne man lave små volter rundt om springene. Meredith bruger selv princippet hver dag - også på sine rutinerede heste. Hvis man gentager en ting mange gange, så vil hesten efterhånden blive så rutineret, at den vil reagere for meget fine hjælpere.

Meredith startede med ca. 15 minutters opvarmning, først i trav, derefter samme princip i galop - frem - tilbage - højre - venstre. Derefter blev der sprunget et lille opvarmningsspring. Først som et lille kryds, derefter som en lodret og til sidst som en oxer. Meredith fortalte, at springet skulle forme hesten. Rytteren skulle komme i et jævnt tempo til springet, så det blev springet, der kortede hesten ind, så hesten sprang pænt "rundt". Ifølger Meredith var det forkert at holde igen ude fra og så sætte farten op lige før springet. Man skulle sørge for, at tempoet var tilpas højt udefra, så man ikke var nødt til forcere lige før springet.

Hos første hold ryttere med de knap så rutinerede heste var der en af hestene, der ikke helt gik, som den burde. Meredith mente, at man skulle kigge på, om biddet var for skarpt, og martingailen for kort. Meredith var dog ikke generelt imod skarpe bid. Det var bedre med en lidt skarpere bid, som hesten reagerede på frem for et blødt bid, som hesten ikke reagerede på, hvor rytteren så skulle sidde og "flå i hesten". Under clinic'en rettede Meredith en af rytterne for at "file hesten fra side til side" - det var ikke acceptabelt. Meredith var selv glad for at ride med pelhamsstang (en blød gummistang) eller med hackamore. Hackamore skal dog passe meget præcist og er svært at ride med, så det var ikke for urutinerede ryttere.

Da andet hold ryttere kom på banen, de mere rutinerede, bemærkede Meredith straks, at en skimmel gik dybt fortil (den gik dybt, men var ikke trukket ind). Det mener Meredith er uhensigtsmæssigt. Når en springhest går dybt fortil, går den på forparten – og så er den ikke i balance. Meredith bad rytteren forsøge at få lagt den lidt længere op.

Efter opvarmningsspringet skulle rytterne ride en bane. Der var sat en pæn stor bane op - mange spring i pæn højde. Inden første rytter sprang, fortalte Meredith, hvordan hun forbereder sig, inden hun rider banen til en konkurrence. Hvis tiden tillader det, tager hun lige en lille "tour" - hun traver forbi de 3 første spring for at introducere hesten til springene. Hun har også selv været ude for, at hun pludselig ikke kan huske banen, når hun kommer ind. Når finder hun spring nr. 1, så går resten dog af sig selv. Når klokken ringer - dingelingeling - som Meredith udtrykte det, tager hun lige hesten ned i skridt, inden hun sætter igang. Hun blev iøvrigt altid irriteret, når startsignalet gives i samme øjeblik, som hun kommer ind på banen, så hun ikke kan nå sin lille "tour". Hun hører også til de ryttere, der kun lige når at starte runden, inden de 45 sekunder fra startsignalet er gået.

Generelt for Merediths clinic var, at hun med det samme kunne se, hvor problemet lå hos hest og rytter og fik korrigeret tingene, så de lykkedes næste gang for rytteren. Derudover var hun som person også særdeles sympatisk.

Du kan se Merediths principper i følgende videoklip - hun taler på letforståeligt amerikansk - link her.

Link til Team Leksands her.

Dottie, 29-10-09